Spørgsmål og svar om husforsikring

Skybrud er dækket af din husforsikring.

Definitionen på skybrud er: ”usædvanligt store vandmængder, der falder med en intensitet på over 15 mm på 30 minutter, eller når vandmængden er så stor, at den ikke kan få normalt afløb gennem i øvrigt utilstoppede afløb.”

Læs mere i vores gode råd om skybrud.

Du vælger selv, hvilken håndværker du ønsker at bruge i forbindelse med forsikringsskader.

I nogle tilfælde vil vi indhente tilbud på udbedring af skaden hos en anden håndværker end den du har valgt.
Det vil herefter være det laveste tilbud der danner grundlag for erstatningen.

Gør først hvad du kan, for at stoppe skaden, så den ikke udvikler sig.

Anmeld derefter skaden på 'Mine Sider'.

Vi vurderer herefter om der skal sendes en taksator ud og se på skaden. Du må derfor ikke igangsætte udbedring af skaden, før vi har taget stilling til dette.

I nogle tilfælde vil vi bede dig få en håndværker til at undersøge skaden og lave et tilbud på udbedring af skaden.